Foreningen

Seniornet Nordfyn startede som et projekt under EU arrangeret af Nordfyns Erhvervsråd i 1999.


Projektet kørte over 2 år med 24 deltagere på hvert hold ligeligt fordelt med repræsentanter fra de 3 gamle kommuner.


3 ildsjæle fra de 2 hold - en fra hver kommune - dannede en arbejdsgruppe med henblik på at få etableret en forening.


D. 22 aug. 2001 blev Seniornet Nordfyn etableret som en forening, der dækkede de 3 gamle kommuner - en forening som havde til formål at lære ældre borgere EDB.


Datastuen i Bogense blev etableret i UPN`s lokaler, først på

Jyllandsvej og senere da UPN flyttede til Adelgade.


Foråret 2002 etablerede Seniornet Nordfyn en datastue i Otterup.


Denne blev i 2010  til en selvstændig forening, da presset blev så stort på de 2 datastuer.


Datastuen i Bogense drives ved økonomisk støtte fra kommunen samt medlemskontingent og

ca. 20 frivillige undervisere.


Chr. Madsen Jensen

formand

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend